Faktorer, der har betydning for sygeplejerskers holdning til ”God Klinisk Praksis”

Abstract

Vi gennemførte i 2016 et omfattende empirisk studie (n=2129) på Aalborg Universitetshospital med henblik på at afdække de forskellige sundhedsprofessioners etiske holdninger. Hensigten var at afdække eventuelle forskelle mellem professionerne samt at få begrebsliggjort de etiske tankemønstre, der er tilstede i den kliniske praksis. Vi fandt i den indledende dataanalyse, at vi med signifikans kunne vise, at plejegruppen i højere grad bruger nærhedsetiske og omsorgsetiske vurderinger, til forskel fra lægegruppen, der er mere pligtetisk funderet. Undersøgelsen blev sat op ved brug af vignetmetoden, der giver mulighed for at indsamle kvantitative data, der er velegnede til en statistisk analyse, men som samtidig også muliggør en kvalitativ undersøgelse ved en efterfølgende hermeneutisk analyse af udvalgte besvarelser. I denne artikel studerer vi undersøgelsens resultater inden for sygeplejegruppen alene med det formål at uddrage, hvad deres vurderinger kommer an på, og at diskutere, hvordan disse faktorer indbyrdes forholder sig til hinanden og skaber sammenhæng. Med udgangspunkt i dette finder vi frem til, hvordan sygeplejerskernes etiske holdninger som helhed formes af de særlige værdier, som den nærhedsetiske profil understøtter, men som videre også giver et mere fleksibelt og nuanceret billede af sygeplejeetikken.

Nøgleord: sygeplejeetik, vignetmetoden, hermeneutik, patientperspektiv, klinisk praksis

English title: Factors that influence nurses' attitude to "good clinical practice" - a qualitative analysis of data from an empirical study at Aalborg University Hospital

In 2016, we conducted a comprehensive empirical study (n = 2129) at Aalborg University Hospital in order to uncover the ethical attitudes of various health professions. The intention was to uncover any differences between professions as well as to conceptualize the ethical thought patterns present in clinical practice. We found in the preliminary data analysis that we could show with significance that the group of care givers uses relational ethics and care ethics assessments to a greater extent as opposed to the more duty ethics based group of physicians. The study was set up using the vignette method, which allows for the collection of quantitative data suitable for statistical analysis, but which also allows for a qualitative study by a subsequent hermeneutical analysis of selected answers. In this article we study the results of the study within the nursing group solely for the purpose of extracting what their assessments depend on and discussing how these factors relate to each other and create some form of moral coherence. Based on this we find how nurses' ethical attitudes are shaped by the particular values ​​that the relational ethical profile supports, but also how this profile is modified and flexible to the conditions of clinical settings and situations. In the end our interpretation provides us with a more nuanced picture of nursing ethics than a single theoretical perspective or a set of guidelines provide.

Keywords: nursing ethics, the vignette method, hermeneutics, patient perspective, clinical practice