Samfundssind og compassion fatigue

Fokus på sygeplejerskers trivsel

Resumé

Denne Artikel diskuterer begrebet compassion fatigue (omsorgstræthed) i lyset af, hvilken betydning politiske beslutninger især anvendelse af begrebet samfundssind har haft på omsorgen og sygeplejen i dansk sygehuskontekst under coronakrisen. Artiklen bygger på nyere forskningslitteratur indenfor området samt et deltagende observationsstudie.

Artiklen antyder, at sygeplejersker grundet autorisationen og professionsetikken allerede udviser samfundssind, men samtidig må balancere i omsorgens tvetydighed. Der anlægges et sprogfilosofisk afsæt på begrebet samfundssind, som viser, at begrebet kan virke diskursiv, dobbeltbindende og interpellerende på sygeplejersker, som deraf kan få en oplevelse af utilstrækkelighed og compassion fatigue. Compassion fatigue skal i denne sammenhæng forstås som dét, at sygeplejersker ikke kan yde den omsorg, de ønsker eller der forventes af dem. Samfundssindsbegrebet kan siges at have fået en renæssance og synes at have et sprogligt moralsk overherredømme under coronakrisen.

Artiklen perspektiverer, at begrebet egensind kan være et modsvar på, hvordan compassion fatigue forebygges eller helt kan undgås, og sygeplejersker i stedet får en oplevelse af compassion/self-compassion, hvilket i sidste ende formentlig vil få betydning i forhold til, at der er flere både sygeplejestuderende og sygeplejersker, der er har lyst til og mulighed for at blive i faget.